Energirigtigt asylcenter i Hanstholm - 06/16/2011


Knap et år efter opførelsen af det dengang 3.700 m² store asylcenter i Hanstholm, har vi overleveret anden etape af centret. Etape II har et areal på lidt over 1.700 m², og således er det samlede areal for asylcenteret nu godt 5.400 m².

Efter opførelsen af de fem nye bygninger består centeret nu af sytten selvstændige huse, der hver især har et areal på mellem 310 og 450 m², og der er samtidig blevet plads til i alt 280 personer.

Af de fem nyopførte huse skal de tre bruges til beboelse, mens de to øvrige bygninger indrettes til undervisning og fællesaktiviteter.

Centeret består nu af tolv bygninger der benyttes til beboelse, mens de resterende fem bygninger er indrettet til følgende formål:
- en bygning benyttes til fællesaktiviteter
- en bygning er indrettet med børnehave samt stort fællesrum
- en bygning fungerer som skole
- en bygning indeholder kontorer og lægeklinik
- en bygning er forbeholdt til administrationen.

Husene til beboelse indeholder familielejligheder og/eller værelser til enlige, og alle lejligheder og værelser har eget bad og toilet. Hver beboelsesbygning rummer desuden et stort fællesrum med køkken og spiseplads samt personligt køkkenskab til hver af husets beboere.

Energirigtige løsninger

Udlændingeservice har stort fokus på energirigtige løsninger, og anden etape af centeret er derfor bygges, så husene lever op til kravene i lavergi-2015.

Det kommer bl.a. til udtryk ved at pavillonerne er isoleret med en ny og bedre type isolering samtidig med at alle væggene indeholder 75 mm ekstra isolering. Desuden består alle de nye vinduer af tre lag energiglas, modsat vinduerne fra første etape, der er produceret med to lag energiglas.

Der er også installeret vindueskontakter i alle de nye vinduer, hvilket betyder, at termostaten lukker ned for varmen i det øjeblik vinduet åbnes. Et tiltag, som også overvejes at implementere i de huse, der blev opført i første etape.

Endelig bliver husene fra anden etape opvarmet vha. luft-til-vand-varmepumper, mens kilden til opvarmning i bygningerne fra første etape er fjernvarme.

Pilotprojekt om energimåling og energioptimering

Som led i arbejdet med at skabe et energirigtigt center, har Ajos installeret et system der registrerer energiforbruget. I første omgang måles forbruget af elektricitet, ventilation, varme og varmt vand i én bygning opført i forbindelse med første etape og i én bygning opført i anden etape.

På den måde kan vi validere kvaliteten af de opsatte lavenergihuse og samtidig afdække beboernes reelle forbrug og forbrugsmønstre.

Systemet vi bruger til at registrere energiforbruget med har en alarm-funktion indbygget, så det er muligt at få sendt en sms og/eller e-mail, hvis fastsatte energigrænser overskrides eller der opstår fejl i anlægget.

På taget af en af lavenergipavillonerne er der også installeret et solcelleanlæg, så vi kan teste de reelle besparelser i forbruget, inden der evt. implementeres lignende anlæg på alle centerets bygninger.


De nye lavenergipavilloner i Hanstholm opføres op ad de eksisterende bygninger.


Etableringen af de nye lavenergipavilloner tæt ved Vesterhavets kyst.

Faktaboks

  • Asylcentret i Hanstholm ligger under Udlændingeservice, men det er Thisted Kommune, som har det daglige ansvar for at drive centeret.
  • Asylcenteret er opført i to etaper (I + II), og efter opførelsen af etape II har centeret plads til 280 beboere.
  • Bygningerne i har et samlet areal på i alt 5.400 m².
  • Ajos var i foråret 2010 seks uger om at etablere første etape af asylcentret, og i foråret 2011 opførte vi anden etape på syv uger.
  • Bygningerne opført i 2010 lever op til kravene i BR10, mens pavillonerne opført i 2011 lever op til kravene i lavenergi-2015.
  • Der er i alt brugt 134 pavilloner til at etablere centret med.

For yderligere information om vores pavillonløsninger, kontakt venligst
Afdelingschef for innovation, Egon Crone Andersen
Direkte tlf.: 2522 5451 / e-mail: eca@ajos.dk.

AJOS
Ajos a/s
Industriholmen 77
2650 Hvidovre

Ajos a/s
Godthåbsvej 4
7100 Vejle

Tlf. 7025 6363
Fax 7025 6364
CVR-nr. 30899237
ajos@ajos.dk

Ring direkte til udlejning
på tlf. 2522 5500